I vores visitationsteam sidder vi klar til at tage en uforpligtende samtale om de borgere, som I forsøger at hjælpe den rette vej.
Vi har en fælles visitation for Vand og By Højbjerg, DSI Andromeda samt bostøtteopgaver. Vi er godt klædt på til at drøfte de konkrete tilbud og de indsatser, som I har vurderet borgeren, har brug for.
Vi har i vores takstblad en transparent beskrivelse af de forskellige takstniveauer, som lægger til grund for en yderligere drøftelse. Det er altid en individuel vurdering i forhold til indsats og vi gør os umage for at vi møder hinanden og støtten er tilpasset, så kvalitet og pris hænger sammen. Kontakt os endelig for at høre mere, og så sender vi meget gerne vores takstblad.
Forudsætning for indskrivning er altid en faglig udveksling af viden om den konkrete borgers og de udfordringer, som der skal arbejdes med. Vi går kun ind i de forløb, hvor vi har en tro på at vi er det rette tilbud. Det mener vi er bedst for alle parter.
Vi er dog meget fleksible i at finde løsninger, også i de svære sager og vi arbejder meget med trappe modellen, forstået på den måde at det kan være en god investering at sætte rigtigt ind fra start af og skabe grobund for at udviklingen derefter har bedre vilkår.
Vi mener at forudsætningen for et godt samarbejde er at begge parter er transparente og vi holder hinanden opdateret og arbejder sammen om borgerne.
Kontakt:
49 49 10 60
kontor@vandogby.dk